Gelænder & balustre

Hos Storm Møbler er vi specialister i at fremstille, renovere og forlænge gelændere. Vi laver alle dele af gelænderet – både håndlisten såvel som balustrene. Balustre er de lodrette ”pinde” på gelænderet, og de er en vigtig del af den samlede æstetiske oplevelse. Afhængigt af husets stil kan balustre og håndliste fremstilles med enten mange detaljer eller i et rent og enkelt udtryk.


I tilfælde hvor gelænderet helt mangler, kan vi fremstille et nyt fra bunden. I tilfælde hvor gelænderet skal renoveres eller forlænges, kan vi fremstille håndliste og balustre, der til forveksling ligner det eksisterende gelænder. Vi kan også tilføje et hjælpegelænder til trappen, hvis en i opgangen eller husholdningen er gangbesværet.

Fremstilling af gelænder

I fremstillingen af et helt nyt gelænder er der flere overvejelser, der er vigtige at gøre sig. Som kunde skal du tænke over, hvordan gelænderet skal se ud – det skal nemlig passe til resten af husets stil. I ældre huse giver det ofte mening, at håndlisten og balustre har flere detaljer og udtryk, der svarer til resten af huset. I mere moderne huse vil et gelænder med et mere enkelt og stilrent udtryk passe ind. Det er noget, vi med glæde rådgiver om, når vi kommer forbi for at se trappen.
Kontakt os

Renovering af gelænder

Hvis et gelænder skal forlænges, eller hvis balustre eller dele af en håndliste mangler, er det vigtigt, at det nye bliver magen til det gamle. Ellers vil helhedsindtrykket se helt forkert ud. Det er fx relevant, hvis man har lavet om på reposen og ønsker at forlænge gelænderet. Hos Storm Møbler er vi specialister i at renovere gelændere, så det passer til det eksisterende. Vi kan måle nøjagtigt op, så både træsort og udformning passer til det eksisterende, og vi kan få balustrene drejet, så de ligner de gamle til forveksling.
Kontakt os

Forhøjelse af gelænder

I ældre bygninger, der fx har en ikonisk trappe og gelænder, man gerne vil bevare, kan det være nødvendigt at hæve gelænderet. I gamle dage var gelændere ofte lavere, end det vi har brug for i dag, men det er ikke altid, man ønsker at skifte gelænderet helt ud. Det kan løses ved at forlænge balustrene, men det er ikke altid, at man kan nøjes med det. I nogle tilfælde må vi finde på kreative løsninger og bygge ovenpå det eksisterende gelænder – fx som vist på dette billede, hvor vi har øget højden ved hjælp af messingrør og en ny håndliste ovenpå.
Kontakt os

Hjælpegelænder

Er en af opgangens eller husstandens beboere gangbesværet, kan det være en stor hjælp at opsætte et hjælpegelænder. Det er især, hvis trappen har det, man kalder for et 90 graders sving – det kan genkendes ved, at trinene ændrer form og fx bliver trekantede. Som gangbesværet kan det være en udfordring at gå på trinenes smalle sted, hvor det eksisterende gelænder er. Et hjælpegelænder monteres på modsatte side, hvor trinene er bredere – det vil give øget sikkerhed og tryghed.

Kontakt os

Kontakt os

Giv os et kald eller send os en mail om dit næste projekt og få et gratis tilbud
Kontakt
Share by: